Efter et travlt år med mange spændende arrangementer og udviklende oplevelser for vores elever fra Troldkærskolen lukker vi caféen ned fra tirsdag den 18. december til torsdag den 3. januar.
Starten af det nye år byder blandt andet på interne kurser i rengøring og fødevarehygiejne, kaffe- og kagebord, selskaber og åbne arrangementer. Her skal vildtaftenen fredag den 1. februar fremhæves, der er et samarbejde mellem lokale jagtforeninger og Jels Voldsted. Se mere om arrangementet på forsiden.
Vi ønsker alle vore gæster, venner af huset og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.