Genåbning af caféen på Jels Voldsted

Efter en større renovering og ombygning glæder vi os til at kunne åbne caféen igen for skovens gæster tirsdag den 2. maj. Når vi nærmer os deler vi her på siden menukortet for frokostretter mv.

Vi ser frem til at kunne præsentere vores gæster for en mere tidssvarende entré med nye toiletter og et handicapvenligt toilet.

Vi viser også gerne vores nye afdeling frem, der blandt andet rummer opvaskeafdeling/tjenergang, depot, personalerum, rengøringsrum, personaletoilet samt nyt køle- og fryseanlæg.
Ombygningen og indretningen er lavet med henblik på at skabe bedre arbejdsforhold for alle medarbejdere og i særdeleshed et endnu bedre pædagogisk og fagligt læringsrum for vores målgruppe af elever i STU-uddannelse.

Hele projektet er støttet med midler fra hhv. Den A.P. Møllerske Støttefond samt Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

På gensyn på Jels Voldsted fra tirsdag den 2. maj.
Mvh. personalet