Åben café – fra torsdag den 6. maj

Vi glæder os over at kunne åbne caféen på Jels Voldsted og invitere skovens gæster indenfor til en lækker frokost, kaffe og kage. Caféen er åben torsdag den 6. maj, tirsdag den 11. maj og herefter hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.30 – frem til sommer.
Søndag den 9. maj og søndag den 30. tilbyder vi desuden kaffe- og kagebord med boller og flere slags kage.
I øjeblikket er der krav om fremvisning af coronapas samt bordreservation minimum 30 minutter før ankomst. Vi opfordrer altid til at reservere bord inden ankomst såfremt det er muligt.
Bordreservation kan laves via mail: jelsvoldsted@troldkaer.dk – alternativt pr. telefon 75585511 mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 8.30-15.30.
I løbet af vinteren og det tidlige forår har vi brugt en masse energi på bygge om, male og forskønne de udendørs arealer. Det er blandt andet blevet til bygning af nye broer til isætning af kanoer og fiskeri i samarbejde med Naturstyrelsen.
Vi ser frem til et forår hvor vi igen kan være sammen om gode oplevelser.
Med venlig hilsen
Personalet