Det lille folk rockband, der spiller sønderjyske splatterviser og samler op fra den musik, de selv kan li´ – og finde ud af at spille, underholder med god musik og humor for gæsterne på Jels Voldsted. Musikken kan have politiske over- og undertoner og lyde smukt, som englesang og ind imellem som Veflinge transformator-station ved juletid.
Men det er et band fra før, verden gik af lave. Det var dengang, det var vigtig at synge sange, som handlede om noget. – Noget af det, som kunne være livet om at gøre!
Jo det er spøjse musikere med rødder i det sønderjyske. De kommer fra Rødding-Ribe egnen og kan virkelig underholde- Selvfølgelig kan de det, ellers var der nok ikke nogen der gad høre et lille folkeband med 40 år på bagen.
Grete Hansen, Niels Christian Charles og Bjarne Udsen udgør gruppen med det spøjse navn Strygfri – velsagtens fordi der ikke er strygere med i foretagendet.
Strygfri startede for 40 år siden med at være to, så blev de tre, for senere at blive både fire og fem. I dag er de igen 3, som alle var med til at starte gruppen.
Om sig selv og deres skavanker, siger bandet: let til luft i maven, nattepisning, tunnelsyn, gigt i spillefingeren. overdreven selvindsigt, periodisk latter- og grådlabil. Krav til spillestedet: Forstærket lumenbehov og Opskruede monitorer og God udluftning.
Af egne numre kan nævnes: Æ hund uden bagbien. Karlekammer tango, der vist ikke er helt ”stueren” og Hun er dø no, Vi kjør mow og mange flere.
Lad os lige se lidt på teksten fra den første cd.
Æ hund uden bagbien handler om Otto der var den yngst af æ’ børn i æ’ flok, Han rør’ ve’ æ hegn og fik elektrochok. Æ’ hår det strit’ og æ’ tunge blev tyk Ja, det var ligefør juleawten. Kurt kom også gal af stæj’, han fik vredn’ æ’ hals af læj’ og Vill’ fang’ en rot, men glej’ i æ’ pot.
Jo der er vist lagt op til nogle muntre sange, og mon ikke der imellem numrene kommer lidt bemærkninger fra den garvede sanger ”Charles” og de øvrige medlemmer.
Kom i god tid, for det bliver sjovt.