troldkaer-logo-icon

Stjerneskud på menuen

I foråret og sommeren har vi stjerneskud på menuen. Vores stjerneskud består af dampet og stegt fisk, rejer, kaviar og hjemmerørt dressing på sprød salat og lækkert grovbrød.

Stjerneskuddet kan med fordel nydes sammen med et glas hvidvin eller en lys øl.

Velbekomme!

Vi tilbyder

Dagsmøder & kurser

Den afslappede atmosfære, de lyse lokaler og den smukke natur gør Jels Voldsted til et unikt sted for afholdelse af dagsmøder, kurser og konferencer af enhver art.
Vi er meget behjælpelige med at tilrettelægge et arrangement efter ønske.
Bliv inspireret her på siden eller tag kontakt for at høre mere.

Læs mere
Fester og selskaber

Jels Voldsteds lyse og smukke selskabslokaler er velegnede til afholdelse af festlige sammenkomster af enhver art - barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdag og jubilæer.
Festens praktiske afvikling, menu og drikkevarer, aftales med personalet - der også gerne giver råd og forslag.
Vores forslag til menuen kan ses her.
Menukortet tilrettelægges efter årstidens råvarer og skifter derfor flere gange årligt.

Læs mere
Natur & friluftsliv

Mulighederne for natur- og friluftsaktiviter omkring Jels Voldsted er enorme, og du kan opleve og udforske naturen på egen hånd eller booke en oplevelse hos os. Tag endelig kontakt og hør nærmere.

Læs mere
MC- og veteranbiltræf

Fra april til oktober måned afholdes det traditionsrige træf en gang om måneden, - altid anden søndag i hver måned. Pladsen åbnes kl. 12, hvor de første MC’ere og biler vanen tro begynder at rulle ind. I løbet af dagen er der rig mulighed for at kigge på de flotte veteran-, amerikaner- og specialbiler samt motorcykler af enhver art – nye som gamle. Der er også mulighed for en god snak på kryds og tværs af interesser. Elever og personale fra Troldkærskolen tilbyder ringridderpølser fra grill, fadøl, sodavand, kaffe, kage og is med mere fra den udendørs pavillon fra kl. 12.00-16.00. Målet med dagen er at skabe en god ramme for hyggeligt samvær, og samtidig skabe gode og udviklende oplevelser for Troldkærskolens elever.

Læs mere
Udlejning

Vi tilbyder udlejning af kanoer og robåde, der kan lejes til en rimelig pris. Der stilles svømmeveste og kanopadler/årer til rådighed, og det er et krav at vestene benyttes under sejlads.
Det er muligt at lave en lejeaftale i caféens åbningstid ved henvendelse til personalet. Uden for åbningstid kan udlejning aftales ved henvendelse pr. mail eller telefon.
Kano: Pr. time 50 kr. – 4 timer 150 kr. – hel dag 200 kr.
Robåd: Pr. time 75 kr. – 4 timer 200 kr. – hel dag 300 kr.
I caféens åbningstid kan der desuden købes fiskekort til Jels søerne. Dagskort 60,-kr.

Læs mere

FØLG DAGLIGDAGEN

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

1 hour ago

Jels Voldsted

Vi glæder os over at kunne byde velkommen i caféen igen. Vores dygtige elever fra Troldkærskolen har arbejdet forbilledligt for at blive klar til åbningsdagen😀
Tak til alle de besøgende i dag - og på snarligt gensyn.

Tirsdag den 11. åbner vi igen og denne dag er dagens ret:
Dansk bøf med bløde løg, kartofler, brun sovs og rødbedesalat.

Det faste frokostkort kan findes her👇🏼
jelsvoldsted.dk/wp-content/uploads/2021/04/cafe-menu-maj-2021.pdf
...

1 week ago

Jels Voldsted

Åben café på Jels Voldsted
Efter en lang nedlukning glæder vi os over, at kunne åbne caféen på Jels Voldsted fra torsdag den 6. maj og invitere skovens gæster indenfor til en lækker frokost, kaffe og kage.

Caféen er åben torsdag den 6. maj, tirsdag den 11. maj og herefter hver tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.30 – frem til sommer.

Søndag den 9. maj og søndag den 30. tilbyder vi desuden kaffe- og kagebord med boller og flere slags kage.

VIGTIGT!
I øjeblikket er der krav om fremvisning af coronapas samt bordreservation minimum 30 minutter før ankomst. Vi opfordrer altid til at reservere bord inden ankomst såfremt det er muligt.
Bordreservation kan laves via mail: jelsvoldsted@troldkaer.dk – alternativt pr. telefon 75585511 mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 8.30-15.30.

I løbet af vinteren og det tidlige forår har vi brugt en masse energi på bygge om, male og forskønne de udendørs arealer. Det er blandt andet blevet til bygning af nye broer til isætning af kanoer og fiskeri i samarbejde med Naturstyrelsen.

Vi ser frem til et forår hvor vi igen kan være sammen om gode oplevelser.

Med venlig hilsen
Personalet
...

Load more